|
Min første
trommecirkel
Sommeren 2005 stiftede jeg bekendtskab med begrebet Community Drumcircle på No Mind Festival, Ängsbacka, Sverige. Jeg havde besluttet mig for at deltage på den annoncerede Drumcircle Workshop med Mikael Khei fra Norge. Jeg vidste ikke, hvad det gik ud
på, men håbede, at jeg kunne komme til at slå på tromme.
Da jeg nærmede mig den indianske tipi, hvor trommecirklen
skulle finde sted strømmede lyden af trommer mig i møde. Som altid, når jeg hører trommer, tændtes min glæde og lysten
til selv at tromme og danse. Da jeg, næsten dansende, nåede teltåbningen og
trådte ind, blev jeg budt velkommen af Mikael. Find en tromme eller et
percussion instrument og sæt dig ned i cirklen, og bidrag med hvad du kan til
rytmen, der er i gang.
Det krævede lige lidt overvindelse. Kunne jeg finde ud af
det? Hvad nu hvis jeg ikke kunne og dummede mig, så alle kunne høre det? Jeg
lyttede og fornemmede rytmen, der blev spillet, i kroppen og pludselig var jeg
klar. En hånd ramte trommen, isen var brudt! En simpel rytme med én hånd var min
start, men blev af sig selv udviklet til en lidt svære med 2 hænder.
Selvfølgelig gik der koks i min rytme nu og da og jeg tabte koncentrationen, men
det gjorde ikke noget, for de andre fortsatte jo, så jeg kunne bare stoppe op og
lytte, fornemme musikken og finde ind i rytmen igen eller lave en helt ny som
passede ind.
Hvad jeg oplevede, i de ca. 2 timer trommecirklen varede,
var fantastisk. På den korte tid formåede Mikael at få lavet et
tromme og percussion orkester ud af ca. 30 mennesker med vidt forskellig baggrund. Mange
havde aldrig spillet før. Han fungerede som en slags orkesterleder (Drumcircle
Facilitator), som med tydeligt kropssprog og stemmen dirigerede orkestret fra
midten af cirklen. Meget af tiden var han dog ikke på the hot spot i midten af
cirklen, men lod cirklen spille og skabe noget selv. Når han kunne høre, at
det var ved at falde fra hinanden, eller vi kom for meget ud af rytme, kom han os
til hjælp ved at springe ind i midten og få vores opmærksomhed. Delte f.eks.
cirklen op i to, stoppede den ene halvdel og lod dem lytte til og klappe ad den
anden, som spillede videre. Derefter satte han de lyttende i gang igen, stoppede
de andre som nu lyttede og klappede. Satte dem i gang igen, opmuntrede hele
cirklen og forlod midten igen. Hele cirklen var nu refokuseret og kunne klare
sig selv indtil næste gang, vi havde brug for ham.
Da trommecirklen var forbi, havde jeg spillet på mange
forskellige instrumenter og havde spillet mange forskellige rytmer i mange
musikstykker. Jeg oplevede en masse små sejre og succeser. Jeg var fyldt af
glæde og liv, ja, helt høj. Nu havde jeg fundet en for mig rigtig måde at spille
musik på. Indefra og ud, sammen med andre. Det hele er drevet af lysten til og
glæden ved at udtrykke og dele med fællesskabet, hvad der er i mig i nuet. Lysten til at
skabe og være en del af noget større og få det til at fungere som en enhed.
|
